Rapporter

Her finder du rapporter, som er udgivet i Videntjenesten for Park og Landskab. Rapporterne kan hentes som pdf-filer eller bestilles på papir i det omfang de forsat findes på lager. De seneste rapporter ligger øverst.

Hent	Titel & resume	Bestil
Nr. 42/2010	Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift I modsætning til kvalitetsbeskrivelserne som primært er rettet mod de ledelsesmæssige opgaver, er "Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift" en vedjledning for driftspersonalet, når arbejdet med driften på kirkegårdene skal tilrettelægges og udføres. Driftsopgaverne beskrives ved brug af grønne, grå og sammensatte standardelementer. Det er tanken at håndbogens praktiske anvisninger og udførelseskrav kan læses direkte i forlængelse af kvalitetsbekrivelsernes mål og tilstandskrav.
Nr. 41/2010	Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde Kvalitetsbeskrivelserne er tænkt som et redskab til fastsættelse af mål og tilstandskrav for kirkegårdsanlægget og dermed for driften. Dette er en ledelsesmæssig opgave. Kvalitetsbeskrivelser og håndbog beskriver driften fra to forskellige synsvinkler, den strategiske og den praktiske. Driftsopgaven beskrives ved brug af grønne, grå og sammensatte standardelementer.
Nr. 40/2008	Natur og sundhed Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brugset i forhold til befolkningens sundhed Rapporten er baseret på en undersøgelse, som er skabt i samarbejde mellem 5 offentlige forvaltningers »grønne« forvaltninger og sundheds-forvaltninger, og har involveret 10 områder, varierende fra byparker til bynære skove. Projektet har analyseret og beskrevet sammenhængen mellem de grønne områders udformning og udtryk, områdernes brug og befolkningens selvoplevede sundhedstilstand. Rapporten konkluderer bl.a. at grønne områders udtryk kan karakteriseres via et Oplevelsesværdi Indeks, der skelner mellem områder med markante oplevelsesmuligheder og områder med en lav graduering af oplevelser. Brugere, borgerne og institutioner efterspørger primært stille, rolige og trygge oplevelser ved besøg i grønne områder, og der ses en tilsyneladende sammenhæng mellem brugen af grønne områder og graden af, hvor stresset befolkningen omkring dette område er. Resultatet af denne undersøgelse bør betyde, at den fremtidige planlægning betragter grønne områder som værende væsentlige pauser i befolkningens hverdag. Selv områder, der blot benyttes som en passage fra punkt A til B, er værdsat som en (mental) pause.
Nr. 39/2006	Byens landskaber i børneperspektiv Børn formes af de udfoldelses- og oplevelsesmuligheder de har. Der er stor forskel på, hvad børn laver, når de er udenfor. Der er tale om fodboldbørn, naturinteresserede børn, børn hvor samvær med kammerater fylder meget, og børn der helst vil være hjemme - og alene. Det viser en undersøgelse som blandt andre Skov & Landskab har stået bag. Én af konklusionerne på undersøgelsen er derfor, at børn skal inddrages i udviklingen af deres nærområder, og at de kvarterer, hvor børn vokser op i, skal indeholder en mangfoldighed af muligheder, hvor både den sociale dimension og behovet for at trække sig tilbage kan tilfredsstilles. Projektet er beskrevet i rapporten "Byens landskaber i børneperspektiv" af Susanne Guldager og er udgivet af Skov & Landskab.
Nr. 38/2005	Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling Rapporten sætter fokus på forskellige scenarier for udviklingen af det danske landskab. Det er især muligheder for skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse på landbrugsjord, som bliver belyst med udgangspunkt i brug af økonomiske virkemidler og ejendomsregulering. Derudover beskrives en metode til en vurdering af, hvordan landbrugets arealanvendelse forholder sig til natur-, miljø- og kulturhistoriske interesser i det åbne land. For natur og miljø er der anvendt ekisisterende planlægning, for kulturhistorien nye forskningsresultater. Endelig beskrives det, hvordan henholdsvis en liberalisering og en satsning på natur og miljø i landbrugspolitikken kan tænkes at komme til udtryk i et konkret dansk landskab. Alle studier er udført for Bjerringbro og Hvorslev kommuner.
Nr. 37/2004	Udvikling af bynaturindeks (BNI) - Naturvurdering i Københavns Kommune I denne rapport præsenteres et vurderingssystem for den biologiske og oplevede naturkvalitet i bynaturen. Den biologiske naturkvalitet vurderes ud fra tilstedeværelsen af en række biologiske indikatorer (planter, dyr og strukturer), der alle indikerer en form for kvalitet i bynaturen: f.eks. økologisk stabilitet, kontinuitet i plantesamfundene, uforstyrrethed, velfungerende livsmiljøer og lav forurening. Den oplevede naturkvalitet vurderes ud fra, i hvor høj grad de menneskelige sanser: syns-, høre-, lugte- og smagssansen stimuleres i bynaturen. En række indikatorer er udvalgt til at kvantificere bedømmelsen: f.eks. udsigter, farvemosaikker, lyde, lugte og forekomsten af spiselige frugter og bær. Indeksene blev testet i sommeren 2002 på 17 forskellige forsøgsarealer fordelt på 9 forskellige biotoptyper. Efter justeringer i løbet af efterår og vinter 2002, blev en del undersøgelser gentaget i 2003, hvor undersøgelsen samtidig blev udvidet til at omfatte 22 forsøgsarealer på 12 forskellige biotoptyper.
Nr. 36/2003	Generelle indikatorer for kulturmiljøers og enkeltmonumenters tilstand Projektet har udviklet og afprøvet mulige, generelle indikatorer for kulturmiljø, som skal bruges i en overvågning på nationalt niveau. Desuden har projektet brugt indikatorerne som afsæt for at vurdere kulturmiljøerne og enkeltmonumenternes tilstand og udviklingstendenser. De udsagn, indikatorerne leder frem til om kulturarvens tilstand og udviklingen inden for de sidste ti år, er på alle måder nedslående og understreger behovet for jævnlig tilstandsvurdering og overvågning.
Nr. 35/2002	Design og plantevalg i bredere løvtræslæhegn I 1995-96 blev der anlagt omfattende forsøgsplantninger seks forskellige steder i Danmark. Lokaliteterne repræsenterer en stor del af den variation i klima- og jordbundsforhold, der forekommer i Danmark. Målet var en så bred vurdering og afprøvning af plantematerialet som muligt. Set i relation til anlæg af læhegn kunne en bedre etablering og vækst for visse af arterne have været ønskelig.
Nr. 34/2001	Græsning på ekstensivt drevne naturarealer - effekter på stofkredsløb og naturindhold Rapporten vurderer husdyrgræsningens langtidseffekt på dyr, planter og stofkredsløb på heder, overdrev og i skov bl.a. for at belyse husdyrenes græsningsadfærd, græsningens effekt på udvaskning og betydning for vegetationen.
Nr. 33/2001	Indikatorer for kulturmiljø og landskab under forandring I løbet af 1990’erne rykkede landskabets kulturhistoriske værdier højere op på dagsordenen end de har været i mange år. Med udgangspunkt i denne interesse har Skov & Landskab sammen med Skov- og Naturstyrelsen udviklet en række indikatorer for ændringer i kulturmiljøers tilstand.
Nr. 32/2001	Anden generation løvtrælæhegn Rapporten beskriver valget af plantemateriale i 20 jyske læhegn, der fra starten var etableret som forsøgshegn. En lang række arter og kloner/frøkilder beskrives og vurderes, også i forhold til voksepladsen. Generelt fungerer hegnene tilfredsstillende, og resultaterne bekræfter, at flerrækkede løvtrælæhegn er den mest stabile form for hegn, set over tid, i vindudsatte områder. De største problemer relaterer sig til plejen, især manglende beskæring og fjernelse af ammetræer.
Nr. 31/2001	Rekreativ brug af byens grønne områder Størstedelen af befolkningen bor i byerne og er derfor afhængige af de muligheder byens grønne områder giver for at opleve natur og grønt. Derfor har Skov & Landskab undersøgt hvordan befolkning, foreninger og institutioner bruger byens grønne områder. Resultaterne viser bl.a., at 77 % havde besøgt grønne områder i løbet af de seneste 7 dage, og at afstanden betyder meget for, om man bruger områderne.
Nr. 30/2001	Egeprovenienser til landskabsbrug Egetræer udgør et vigtigt element i det danske landskab. De findes næsten overalt i naturen, fra den jyske klit og hede til de fed morænejorde på Sjælland. Både vintereg og stilkeg bruges til en række formål, f.eks. læhegn og vildtplantninger. Valget af proveniens er vigtig for resultatet. Formålet med rapporten er at sammenfatte den tilgængelige viden om eg til plantning på landbrugsjord inkl. resultaterne fra en række provenniensforsøg.
Nr. 29/2001	Pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på naturstensbelægninger Fra 1. januar 2003 skal alle arealer, der ejes eller drives af kommuner, amter og staten forvaltes uden pesticider. Derfor har Slots- og Ejendomsstyrelsen finansieret en undersøgelse af ukrudtsproblemer på belægninger af natursten. Resultaterne viser bl.a., at pesticidfri bekæmpelse på belægninger på Slotsholmen vil betyde, at de årlige driftsudgifter bliver cirka fem gange så store som ved to årlige sprøjtninger med kemiske ukrudtsmidler. Vedligeholdelsesniveauet kan opretholdes ved 10 årlige ikke-kemiske behandlinger. Gasbrænder gav det bedste resultat.
Nr. 28/2001	Forbruget af træer og buske i Danmark Træer og buske er vigtige elementer i byen og landskabet, og i Danmark bruges der mellem 60 og 80 millioner vedplanter hvert år. Forbruget har været konstant stigende og der er sket store forskydninger i forbrugsmønstret i retning af større fokus på mangfoldighed og autencitet. Undersøgelsen klarlægger forbrugsmønstret for træer og buske og undersøger, hvad brugerne lægger vægt på i deres valg af planter.

Brugernavn
Kodeord
Husk mig