Årsagen til begge skader er den samme, nemlig at kambiet (vækstlaget) er dræbt i foråret 2004. Klip asketoppen over lige på grænsen mellem det døde og levende og klip hækplanten over ved revnerne i barken. Med en god lup kan man tælle antallet af årringe, og det viser sig så, at der ikke er dannet en årring i 2004. I nogle tilfælde er der dannet en række vårvedskar, inden kambiet døde. Dette daterer skaden til foråret 2004, formentlig maj 2004 se nedenfor. I nogle tilfælde døde knopperne, så der ikke blev dannet årsskud i 2004, men andre gange sprang træet og hækplanten normalt ud i 2004.

 

Ingen årring i 2004
Kambialskaderne betyder imidlertid, at der ikke blev dannet vandførende splintved i 2004, dvs. der kom ikke noget ny 2004 årring på skud fra 2003 og evt. 2002. I første omgang klarede planterne sig på de gamle årringe, specielt når det er regnfuldt som i juni-juli 2004. Til sidst vil vandtransporten dog blive for lille i forhold til behovet, specielt i tørre perioder. Derfor dør træet/planten fra toppen. Dette skete sommetider i sensommeren 2004, men ellers blev skaden synlig, da træerne ikke sprang ud i 2005, og planterne begyndte at visne i toppen.

 

Kulde fra øst
En samtale med meteorolog Stig Rosenørn på DMI klarlagde en mulig årsag: I de første 10 dage af maj 2004 var der flere gange over 20ºC og næsten sommerlige middeltemperaturer. Væksten var sat godt i gang i naturen. I løbet af d. 12/5 trængte kold ishavsluft med snebyger ned over Nord- og Mellemskandinavien på østsiden af et højtryk fra Østgrønland til Norskehavet. Koldluften trængte videre mod syd under nogen opvarmning til Østersøegnene incl. Sjælland og Lolland-Falster i løbet af d. 13/5. Natten til d. 14/5 faldt den kolde luft til ro i stille, klart vejr, og udstråling af varme og fordampning fra overflader (varmetab), incl. fra grene gav formentlig temperaturer på og under frysepunktet i flere timer inden solopgang.

Imidlertid har det efterfølgende vist sig, at problemet i ask i højere grad skyldes en svampesygdom, der angriber de unge skud samt barken på de lidt ældre dele af stammen. De første skader viste sig i 2003-04 i Danmark og blev i første omgang henført til kuldepåvirkning om foråret i begge år. I 2006 stod det imidlertid klart, at der var tale om en ny sygdom: asketoptørre. De syge aske er dog formentlig ekstra sårbare overfor tørke og frost, så der kan være tale om en vekselvirkning.

Konsekvenser
Det pludselig omslag fra varme til frostgrader dræbte altså bøgens kambium midt i maj 2004. Modsat ask er problemet i bøgehækken ikke noget, som breder sig eller smitter. Skadens omfang på hækplanterne bliver heller ikke større, end det man kan se nu. Dog kan bøgekræft svampen (Nectria ditissima) angribe den skadede bark. Hækplanterne vil skyde fra bunden, hvis skaden ikke går helt ned til jordoverfladen. Eventuelle Nectria angreb fjernes ved beskæring. Der vil dog gå nogle år, før konsekvenserne af denne usædvanlig skade er overvundet.