Rapporter

Her finder du rapporter, som er udgivet i Videntjenesten for Planlægning og Friluftsliv (tidligere By- og landsplanlægning). Rapporterne kan hentes som pdf-filer eller bestilles på papir i det omfang de forsat findes på lager. De seneste rapporter ligger øverst.

Hent	Titel & resume	Bestil
Nr. 30/2012	Nyt brug af land - nye landbrugere - integrerende iværksætteri i landdistrikter Analysen viser, at der findes et spirende erhvervsliv i de forskellige undersøgelsesområder. Der er både tale om almindelige iværksættere, som regel lokale med trang til selvstændighed og erhverv inden for klassiske sektorer, og om nye typer. Især findes der mange af de nye typer. Disse nye typer har en profil, som bevirker, at de kan kaldes ’nye landbrugere’, som bruger land på nye måder, enten direkte eller indirekte. Kort uddrag af analyse (pdf)
Nr. 29/2011	Forvaltning af friluftsliv - 25 praktiske anvisninger Natur- og friluftslivsforvaltere bliver i stigende grad udfordret til at opfylde en dobbelt, og tilsyneladende modstridende, mission. De skal både beskytte og bevare naturressourcer for fremtidige generationer og levere muligheder for gode friluftsoplevelser og -aktiviteter af høj kvalitet. En omhyggelig overordnet planlægning er helt central i håndteringen af benytte/beskytte-problematikken. Men selv med en grundlæggende planlægning kan der opstå problemer i relation til publikum – problemer som dette ”forvaltningskatalog” forhåbentligt kan bidrage til løsningen af. Der findes efterhånden en ganske stor mængde spredt viden, der kan støtte beslutninger om at fjerne eller mindske eventuelle problemer. Denne viden er søgt samlet her, hvor der gives en struktureret indføring i forvaltningsinstrumenter til brug for den praktiske forvaltning af friluftslivet.
Nr. 28/2007	Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning Danmark har i de senere år oplevet en stigende interesse for frivilligt arbejde. Det har også manifesteret sig inden for naturforvaltning, hvor det frivillige arbejde helt overvejende er knyttet til det eksisterende foreningsliv og en del aktiviteter stadig er på eksperimentstadiet. I Danmark har emnet ikke tiltrukket sig særlig forskningsmæssig interesse og der eksisterer kun få eksempler på opsamling og systematisering af praktiske erfaringer. Denne rapport præsenterer erfaringerne med frivilligt arbejde fra fem naturforvaltningsprojekter i forskellige dele af Danmark. Ud fra disse erfaringer og teoretiske overvejelser om frivilligt arbejde mere generelt, opstilles en aktørmodel som beskriver samspillet mellem de frivillige, de frivilliges organisationer, de offentlige myndigheder og private lodsejere. Det konkluderes bl.a. at praktisk naturforvaltning giver mulighed for mange forskellige typer engagement, hvor den frivillige kan omsætte et ønske om at gøre noget for naturen til konkret handling. For de private lodsejere kan de frivillige organisationer give et mere ligeværdigt og uformelt samarbejde, end hvis en myndighed står bag. For myndighederne kan frivilligt arbejde fungere som et supplement til den offentlige opgaveløsning. Men erfaringerne viser samtidigt, at det kræver, at man er villig til prioritere samarbejdet og investere de organisatoriske og økonomiske ressourcer, der skal til. Modellen og erfaringerne kan tilsammen fungere som et fælles udgangspunkt for en diskussion om mål, midler, form og indhold af fremtidens frivillige arbejde i såvel privat som offentlig naturforvaltning i Danmark.
Nr. 27/2006	Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk En metode til kortlægning og udvikling af friluftslivsoplevelser i hovedsstadsregionen. Planlægning og forvaltning af rammerne for friluftsliv og rekreation spiller en stadig større rolle i den offentlige landskabsforvaltning. Derfor er der et stigende behov for metoder, der kan anvendes i planlægningen og forvaltningen af især de bynære grønne områder, som udgør fritidslandskabet for et stort antal mennesker. Denne rapport er et resultat af et Interreg III A samarbejde, som bl.a. har omfattet HUR. Den beskriver en metode til kortlægning af oplevelsesværdierne i de grønne kiler i Hovedstadsområdet, og det vises, hvordan metoden kan anvendes som et planlægnings- og forvaltningsgrundlag for den videre udvikling af de grønne områder i Hovedstadsområdet.
Nr. 26/2005	Restructuring of Medium Sized Cities - Lessons from the Baltic Sea Region To udviklingstræk præger i disse år udviklingen i de mellemstore byer: De store byer vokser sig endnu større og mere magtfulde, og mange virksomheder flytter produktionen til lande med billigere arbejdskraft. Begge dele er et stort problem for de mellemstore byer og medfører, at de på centrale områder ændrer karakter. De omstruktureres. Det er udgangspunktet for projektet "Medium Sized Cities in the Baltic Sea Region" (MECIBS), der afrapporteres med denne rapport. I rapporten undersøges og sammenlignes udviklingsproblemer og strategier i 18 byer omkring Østersøen. Rapporten indeholder 70 anbefalinger til gavn for udviklingen i mellemstore byer. Når byer omstruktures, er problemerne meget konkrete og individuelle fra by til by. Derfor analyserer og håndterer byerne deres problemer individuelt. Problemerne er af en sådan karakter, at de kræver kompetent handling, og det præsterer mange kommuner. Når en større virksomhed flytter fra kommunen, efterlader den sår. Men den skaber måske også muligheder. Det er kommunerne, der mærker følgevirkningerne, men de er også nærmest til at se de nye muligheder. Der er ingen generelle fremgangsmåder, som under den store vækstperiode efter krigen. Kommunerne må selv tage initiativ, og det gør de i stigende grad. Ofte går de nye veje og prøver grænser af. Selvom situationen varierer meget fra by til by tegner der sig et mønster af problemer og strategier, som afhænger af byerne beliggenhed, i periferien, i oplandet til storbyer eller i regioner med en vis selvstændig økonomi. Rapporten ser på disse forhold i et økonomisk, socialt, miljømæssigt, planmæssigt og erhvervsmæssigt perspektiv og kombinerer konkrete bystudier med statistiske undersøgelser af økonomiske og demografiske udviklingstræk.
Nr. 25/2005	Friluftsliv og turisme i regionplanlægningen og amternes forvaltning – erfaringsopsamling og analyse Rapporten belyser på baggrund af en undersøgelse med interviews med alle amter og regionale turismeselskaber, hvordan emnerne friluftsliv og turisme behandles i den regionale planlægning og forvaltning, og hvilke problemer og behov der knytter sig hertil. Analyserne omfatter rammebetingelserne for planlægningen, data og viden om friluftsliv og turisme, planlægningen for friluftsliv og turisme, realiseringen af planlægningen, samarbejder omkring planlægning og forvaltning samt formidlingen af frilufts- og turismemuligheder. På baggrund af interviews og en workshop med amtsplanlæggere og repræsentanter for turismeselskaberne udstikker rapporten sigtepunkterne for det videre arbejde i projektet. De primære data fra undersøgelsen og den afholdte workshop findes i Arbejdsrapport nr. 5-2004: Data om friluftsliv og turisme i amternes planlægning og forvaltning.
1. del nr. 24/2005 2. del nr. 24/2005 Bilagsdel 24/2005	Erhvervsklynger i den fysiske planlægning. Tre eksempelstudier Randers - Herning - Nakskov Denne rapport om erhvervsklynger og fysisk planlægning er udarbejdet forLandsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, som led i en afdækning af,om de erhvervsklynger, som man statistisk kan identificere rundt om i dan-ske regioner, fortjener opmærksomhed i den fysiske planlægning. Rapportenbaserer sig på tre eksempelstudier fra Herning, Randers og Nakskov. Kon-takten til disse byer er etableret under Interreg IIIB projektet Medium SizedCities in Dialogue Around the Baltic Sea Region (MECIBS). I Herning erpartneren i MECIBS projektet Herning-Ikast-Brande-Aaskov Erhvervsråd. Ide to andre byer er partnerne de to byråd. I hver af de tre byer har forskerneforetaget interviews med politikere, embedsmænd, erhvervsorganisationerog kommunale samarbejdsorganer. I Randers er der i samarbejde med Er-hvervs- og Udviklingsrådet udført en spørgeskemaundersøgelse blandt virk-somhedernes i tre lokale klynger for at afdække, om disse virksomheder sersig selv som del af én af disse klynger, og om virksomhederne mener, at derer klyngebestemte behov, som den lokale erhvervs- og planlægningspolitikbør rette sin opmærksomhed imod.
Nr. 23/2004	Landbrugsbygninger, landskab og lokal områdeplanlægning – metoder til landskabskaraktervurdering og økonomivurdering På de stadig voksende landbrugsbedrifter er der ofte brug for nye store bygninger, der kan skabe nabogener i landsbyerne og derfor må rykke ud på markerne. Men hvad betyder de nye bygninger for landskabets oplevelsesmuligheder og kulturhistoriske værdier? Og hvordan sørger man for, at de bliver placeret hensigtsmæssigt, både i forhold til lokalområdets jordbrugsinteresser og landskabshensyn? Det giver rapporten »Landbrugsbygninger, landskab og lokal områdeplanlægning« nogle svar på. Skov & Landskab har sammen med Fødevareøkonomisk Institut udviklet en metode til lokal områdeplanlægning med nye værktøjer til vurdering af landskabskarakterer og økonomi. Metoden giver også mulighed for at arbejde med scenarier for udflytning af gårdene i sammenhæng med ændringer i arealanvendelsen, herunder placering af nye skovrejsningsområder og naturarealer. Baseret på landbrugsregistrene og økonomiske nøgletal kortlægges de økonomiske konsekvenser af scenarierne, hvilket bidrager til afdækning af de jordbrugsmæssige interesser i området. Metoden er afprøvet på et område ved Randers Fjord, blandt andet i form af en landskabskarakterkortlægning og en lokaliseringsanalyse, der kan pege på, hvor udflyttede gårde kan placeres, uden at det går ud over områdets landskabelige og jordbrugsmæssige værdier og bomiljøet.
Nr. 22/2003	Strategisk miljøvurdering af kommuneplaner III – om metoder, proces og organisation Skov & Landskab har i denne tredje rapport om miljøvurdering af kommuneplaner søgt at belyse fem forhold, som den enkelte kommune skal overveje og afklare i forbindelse med indpasning af en miljøvurdering i sit kommuneplanarbejde. Rapporten belyser forskellige måder at gøre arbejdet på. For det første, hvordan samspillet og arbejdsdelingen mellem kommuneplanlægning, miljøvurdering og Agenda 21 skal være. For det andet, på hvilket indholdsmæssigt grundlag og efter hvilke metoder miljøvurderingen skal udføres. For det tredje, hvornår miljøvurderingen skal foretages, dvs. hvordan processen skal tilrettelægges. For det fjerde, hvem der skal foretage miljøvurderingen, dvs. hvordan arbejdet skal organiseres. Og for det femte, hvordan opfølgningen skal ske, dvs. hvorledes man holder styr på, om den efterfølgende udvikling faktisk fører til en mere bæredygtig kommune.
Nr. 21/2003	Holdninger og ønsker til Danmarks natur Projektet om befolkningens holdninger og ønsker til naturen i Danmark er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med 1200 besvarede spørgeskemaer (61%) gennemført i 2002 for Naturrådet. Projektet belyser naturens anvendelse og betydning for befolkningen, deres vurdering af en række miljø- og naturproblemer og ønsker til ændringer. Ligeledes afdækker undersøgelsen, hvorfra folk får viden om naturen og deres tillid til en række naturpolitiske aktører, samt oplevelsen af og interessen for indflydelse på beslutningsprocesser omkring naturforhold. Undersøgelsen belyser således danskernes holdninger til en række aktuelle og konkrete spørgsmål på den naturpolitiske dagsorden. Undersøgelsens resultater bidrager samlet med ny viden om, hvad befolkningen mener om en række problemer og muligheder i naturen og kan i sig selv ses som et skridt mod en øget borgerinddragelse i beslutningsprocesser omkring naturforhold. Den danske naturpolitiks overordnede mål om at være baseret på et solidt folkeligt mandat skaber dog behov for at øge borgerinddragelsen gennem brug af mange andre virkemidler. På baggrund af denne undersøgelse af befolkningens holdninger og ønsker til Danmarks natur kan det samlet konkluderes, at udfordringerne for naturforvaltningen fremover peger i retning af en generelt højere prioritering af naturområdet, en øget borgerinddragelse samt en bedre og mere troværdig vidensformidling om natur fra bl.a. politikernes og myndighedernes side.
Nr. 20/2003	Reaktioner på vejtrafikstøj Skov & Landskab har undersøgt, hvordan folk reagerer på forskellige grader af vejtrafikstøj gennem en spørgeundersøgelse i Sønderborg og en opsamling på tidligere undersøgelser. Resultaterne kan bruges af kommunerne til at sætte lokale mål for, hvor stor en andel af dem, som er udsat for vejtrafikstøj, man vil acceptere, der føler sig meget generet. Det forudsætter dog, at man mener at have forhold, der kan sammenlignes med Sønderborg, idet undersøgelsen ikke er gentaget andre steder. Hvis man for eksempel som kommunalpolitiker højst vil acceptere, at tre procent føler sig meget generet, må støjniveauet maksimalt være 45 dB(A). Sådanne områder i byen kan karakteriseres som gode eller tilfredsstillende bymiljøer og indebærer eksempelvis, at man uden gener kan gennemføre almindelige aktiviteter som samtaler, telefonering og undervisning.
Nr. 19/2003	Planlægning og miljøvurdering af støtteordninger i det åbne land Rapporten analyserer samspillet mellem områdeudpegninger og støtteordninger og giver anbefalinger i relation til miljøvurderinger. I analysedelen redegøres for fordelingen af støtte til jordbruget i forhold til områdeudpegninger. Det vurderes i hvor høj grad støttekronerne bidrager til opfyldelse af de prioriteringer og mål, der er baggrund for udpegningerne. Rapporten afsluttes med anbefalinger til, hvorledes områdeudpegningerne kan inddrages i miljøvurderinger
Nr. 18/2002	Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet – baggrund og effekter Rapporten er udarbejdet for Hovedstadens Udviklingsråd, som led i etableringen af et fagligt grundlag for fremtidig lokaliseringspolitik i Regionplan 2005. Princippet om stationsnær lokalisering af persontrafikskabende byfunktioner har været et bærende grundelement i den regionale planlægning i Hovedstadsregionen siden Hovedstadsrådets Regionplan 1989. Princippet har imidlertid været udsat for en del kritik fra forskellige af planlægningens aktører. Rapporten gør status over stationsnærhedspolitikken. Den belyser stationsnærhedspolitikkens historie, dens implementering i planer og i faktisk nybyggeri. Rapporten belyser endvidere de trafikale effekter af stationsnær lokalisering. Den indeholder desuden en række cases, der belyser problemer omkring implementering og virkeliggørelse af planlægning og lokaliseringspolitik. Endelig indeholder den en række cases, der belyser udenlandske eksempler på koordinering af arealanvendelse og transport. Rapporten sigter mod at understøtte og inspirere debatten om lokaliseringsstrategier i den regionale og kommunale planlægning i Hovedstadsregionen, men er også tænkt som inspiration til planlægningsinteressenter uden for hovedstaden. Rapportens problemstillinger knyttet til planimplementering og lokaliseringsstrategier har således relevans for planlægningen i hele landet, ligesom både hovedstadscasen og de udenlandske cases forhåbentlig også kan inspirere planlægningen i de større danske provinsbyer.
Nr. 16/2001	Arbejdspladslokalisering og transportadfærd Rapporten er en del af Center for Skov, Landskab og Planlægnings bidrag til Forskningsprogrammet »Bæredygtig bystruktur, arealanvendelse og transport«. De øvrige dele er afrapporteret i rapport nr. 15 og 17. Rapporten belyser, om og i hvilket omfang lokaliseringen af arbejdspladser påvirker ansattes transportadfærd. Rapporten indeholder resultaterne fra to undersøgelser. I hovedstadsundersøgelsen indgår 52 større kontorvirksomheder, hvori der er gennemført ca. 12.600 interviews blandt de 22.000 ansatte. I provinsbyundersøgelsen indgår 49 større virksomheder, hvori der er gennemført ca. 7.700 interviews blandt 12.000 ansatte. Provinsbyundersøgelsen omfatter undersøgelser i 4 større byer – Århus, Odense, Aalborg og Vejle – hvori samlet indgår 42 kontorvirksomheder, og undersøgelser i seks mindre byer: Pandrup, Fjerritslev, Hadsund, Videbæk, Lem og Brande. I disse byer indgår i alt 7 større virksomheder. Kontorvirksomhederne er valgt inden for udvalgte virksomhedstyper med ensartet personalesammensætning. Som baggrundsvariable for virksomhedernes beliggenhed indgår deres beliggenhed i bystrukturen (bymidte, indre bydele, ydre bydele, uden for sammenhængende by mv.), deres beliggenhed i forhold til infrastruktur (f.eks. afstand til station), parkeringsforhold mv. Undersøgelserne viser, at virksomhedernes beliggenhed i bystrukturen og i forhold til infrastruktur og parkeringsforhold har afgørende og markant betydning for de ansattes transportadfærd, herunder især valg af transportmiddel. For Hovedstadsregionen belyses bl.a. effekten af stationsnær lokalisering.
Nr. 15/2001	Boliglokalisering og transportadfærd Rapporten er en del af Center for Skov, Landskab og Planlægnings bidrag til Forskningsprogrammet »Bæredygtig bystruktur, arealanvendelse og transport«. De øvrige dele er afrapporteret i rapport nr. 16 og 17. Rapporten indeholder resultaterne af en undersøgelse af beboeres transportadfærd i en række nye boligbebyggelser i udvalgte byregioner: hovedstadsområdet, Århusområdet samt fire mellemstore provinsbyer: Kolding, Vejle, Herning og Holstebro. Undersøgelsen bygger på 5.495 interviews i 51 nyere boligbebyggelser opført inden for de seneste 10 år. Transportadfærd belyses for al nærtransport i form af rejseformål og transportmiddelvalg. For hver respondent er indhentet baggrundsoplysninger om indkomst, køn, alder, arbejdsstilling, biladgang, førerbevis, børn og familie. Ved analyserne tages der hensyn til forskelle i disse socio-økonomiske forhold. F.eks. muliggør de mange interviews i hver bebyggelse analyser af specifikke beboersegmenter, f.eks. alene-beboere i et bestemt indkomstsegment og med adgang til bil. Undersøgelserne viser, at der en markant sammenhæng mellem boligområdernes beliggenhed i byregionen, og beboernes samlede transport og forskellige aspekter af transportadfærden. Inden for hver byregions primære opland gælder, at jo længere boligbebyggelsen ligger fra byregionens centrum, jo større samlet transport og jo større biltransport, mens det forholder sig omvendt med cykel og gang. Afstandsafhængigheden er betydelig. Beboernes samlede daglige transport varierer typisk med en faktor 2 mellem centrum og periferi, mens den gennemsnitlige bilkørsel varierer med en faktor 2½ til 4. Bemærk, rapportens størrelse er 20 mb
Nr. 14/2001	Styring af erhvervslokalisering og omdannelse af ældre erhvervsområder – instrumenter, erfaringer og eksempler fra Holland, Frankrig, England og Tyskland Rapporten er udarbejdet for den forrige regerings Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg. Den belyser udvalgte udenlandske instrumenter og erfaringer i forbindelse med erhvervslokalisering og omdannelse og ny udnyttelse af ældre erhvervsarealer. Udvalget skulle bl.a. overveje, hvordan erhvervsudbygningen kan bidrage til en bypolitik, som blandt andet lægger vægt på en bæredygtig byudvikling med lokaliseringer, som reducerer transportarbejdet og fremmer kollektiv transport. Det er baggrunden for i en case at se på de erfaringer man gennem 10 år har gjort i Holland og Amsterdam med den såkaldte ABC-politik, som er en erhvervslokaliseringspolitik som konsekvent forfølger netop de opstillede formål. En anden central problemstilling for udvalget var, hvordan man fremmer en hensigtsmæssig omdannelse af udtjente erhvervs- og banearealer. Det er baggrunden for i en anden case at se på Frankrig og Paris og byomdannelsesinstrumentet ZAC, som muliggør en større samlet byomdannelse inden for et aftalt planområde. Brug af instrumentet har ført til spændende nye funktionsblandede byområder og etablering af nye urbane byparker. I England har regeringen sat konkrete mål for genbrug af byareal, og der har i de seneste år været betydelig debat omkring hvordan man fremmer genbrugsmålet. Endelig eksperimenteres der i Ruhr-området i Tyskland med instrumenter til fremme af genbrug af byareal i et samlet regionalt perspektiv. Det er baggrunden for valg af de to sidste case.
Nr. 13/2001	Erhvervsbyggeri og planlagte erhvervsarealer – konkrete kommunecases og fremgangsmåder ved serviceeftersyn af den kommunle planlægning Rapporten er udarbejdet for den forrige regerings Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg. Gennem analyser i tre konkrete case-kommuner – Odense, Aalborg og Vejle – beskrives en metode til serviceeftersyn af kommunernes erhversarealudlæg, og konkrete delresultater af et sådant eftersyn fremlægges, suppleret med konklusionerne fra en undersøgelse i Århus Kommune. Baggrunden for rapporten er, at flere statslige redegørelser, udmeldinger og handlingsplaner har peget på, at omfang og beliggenhed af kommunernes arealudlæg til erhvervsformål udgør en barriere for at fremme bypolitiske mål om levende og ressource- og miljømæssigt bæredygtige byer. Det anfægtes, om arealudlæggene matcher det moderne erhvervslivs behov og udgør den fornødne ramme for fremtidens erhverv. Ved analyserne er gjort brug af de mange nye muligheder, som GIS redskabet giver. Analyserne af erhvervsarealer og erhversrummelighed tager udgangspunkt i digitale plan- og registerdata. De registerbaserede opgørelser er i udvalgte områder suppleret med områdebaserede analyser, hvortil bl.a. er anvendt lokalplaner, matrikelkort, ortofotos og besigtigelser. Desuden er opgørelserne suppleret med indsamlet viden om potentielle byomdannelsesområder. Et vigtigt formål har således været at supplere de registerbaserede rummelighedsopgørelser med mere kvalitative opgørelser af erhvervsbyggemulighederne og dermed belyse beregningernes validitet. På baggrund af de gennemførte analyser af erhvervsbyggeri og rummelighed er alternative planstrategier opstillet og vurderet.
Nr. 12/2001	Strategisk miljøvurdering af kommuneplaner II – om bæredygtige mål i kommuneplanlægningen Skov & Landskab illustrerer i denne anden rapport om miljøvurdering af kommuneplaner en metode til at gennemføre en miljøvurdering på basis af lokale mål for kommunens bæredygtige udvikling. Som grundlag for opstilling af sådanne lokale mål gennemgår rapporten, hvor og hvordan der i lovgivning og andre statslige udmeldinger er fastlagt mål for de kommunale aktiviteter og den kommunale planlægning, og hvilke af disse mål der handler om en bæredygtig udvikling. Metoden er udviklet og afprøvet i samarbejde med 3 udvalgte kommuner, en lille landdistrikt kommune i Midtjylland, Hvorslev, en mellemstor bykommune i Hovedstadsregionen, Hillerød, og en stor bykommune, Århus.
Nr. 8/2001	Omdannelse af ældre erhvervsområder – Lovgivning og virkemidler Byudviklingen og erhvervenes strukturudvikling har igennem mange år medført, at erhverv er nedlagt eller flyttet fra arealer i ældre byområder. Det har efterladt tomme grunde eller ekstensivt udnyttede, forslummede erhvervsområder på havne og i de ældre bydele, hvor omdannelse og fornyelse ikke forløber i takt med udflytningen. Der er klare fordele for miljø, ressourcer og byens kvalitet ved at fremme genanvendelse af eksisterende erhvervsområder og udvise en vis sparsommelighed med hensyn til udlæg af nye. Det er da også en politik, der forfølges af såvel den danske regering som af regeringerne andre europæiske lande, f.eks. Frankrig og England. Der er imidlertid en række barrierer, bestående af erhvervsstrukturelle betingelser, miljøkonflikter samt planmæssige forhold og ejendomsforhold, som har virket hæmmende på genanvendelse. I de senere år er en lang række af de byarealer, der har ligget hen i 10-20 år, kommet i "spil" til en omdannelse eller genanvendelse. I nogle tilfælde er det sket spontant på markedsvilkår, mens det i andre tilfælde først er sket efter en væsentlig offentlig indsats for at fremme omdannelsen. Disse omdannelser har i stort omfang været præget af funktionsændringer, hvor industrivirksomhed eller havneaktivitet er blevet udskiftet med kontorerhverv, service eller boliger. Raporten omhandler lovgivning og virkemidler for at fremme omdannelse af ældre erhvervsområder, herunder fysisk planlægning, miljøkonflikter, kommunernes råderum og offentlige virkemidler, byfornyelse som redskab, samt potentialer for genanvendelse af forskellige typer af erhvervsområder. Rapporten blev udarbejdet i forbindelse med regeringens erhvervs- og bypolitiske udvalg, der afgav betænkning i år 2000.
Nr. 7/2000	Helhedsorienteret planlægning for det åbne land – en eksempelsamling Rapporten opsamler erfaringer fra en undersøgelse gennemført af Skov & Landskab vedrørende helhedsorienteret planlægning for det åbne land. Undersøgelsen er gennemført som en opsamling, beskrivelse og vurdering af udvalgte eksempler fra praksis med henholdsvis overordnede strategier og regionplanlægning for det åbne land eller konkrete natur- og miljøforvaltningsprojekter for lokalområder. I eksemplerne er der på forskellig vis arbejdet for at opnå en helhedsorienteret koordinering af de mange interesser i det åbne land og for at skabe sammenhæng mellem overordnede politiske strategier, den offentlige planlægning og regulering samt de konkrete beslutninger og handlinger på ejendomsniveau. Udover gennemgangen af eksemplerne rummer rapporten en kort belysning af de reguleringsmæssige muligheder for helhedsorienteret planlægning.

Brugernavn
Kodeord
Husk mig