Hvis betingelserne er optimale for svampen, skal der ikke så mange gederams til at give et kraftigt angreb. Husk at smitten kommer fra de visne blade fra sidste års bestand af gederams, så hvis læhegnet er fyldt med gamle blade fra en stor gederamsbestand på naboens brakmark, vil det bidrage til smittetrykket.

I år kastede gederamsrusten sporer omkring d. 11. maj. Dette var dagen efter, vi havde fået det første større regnvejr med nedbør over 10 mm efter den 1. maj. Dine planter har sikkert været udsprungne på dette tidspunkt og måske stået med penselformede skud, som er det mest sårbare stadium. I de fleste juletræskulturer var træerne ikke sprunget ud på, og de undgik derfor angreb.

Når man ser æcidierne med sporer på nordmannsgranens nåle, er svampeangrebet forbi på træet. Æcidiesporerne kan kun smitte gederams, og skaden vil derfor ikke blive værre på nordmannsgran fra nu af. Der er således ingen grund til at foretage sig noget i form af fungicidbehandling.

Små planteskoleplanter kan i princippet blive sat lidt tilbage i væksten, hvis de mister mange nåle, men det er næppe noget, man vil bemærke. De angrebne nåle falder typisk af, så planterne kan se lidt bare ud på salgstidspunktet. Men de er ikke længere syge, da rustsvampen er væk, og de har ikke større risiko for angreb næste år end andre planter.

Faktisk er det vigtigt at kunne sige til køberne, at nåletabet skyldes ædelgran-gederamsrust (Pucciniastrum epilobii) og ikke den svamp (Sydowia polyspora), som forårsager røde nåle på nordmannsgran. For med sidstnævnte svamp vil planterne ofte bære infektionen med fra planteskolen ud i kulturen, hvorved der kan være en øget risiko for fortsatte skader.

Bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust foregår i øvrigt nemmest ved at fokusere på gederams, da vi ikke har fundet fungicider med en effekt på svampeangrebet uden en høj risiko for svidning af de nyudsprunge nåle.